Kolding Klatreklub kåret: Bedste klatreklub i Danmark

Kolding Klatreklub kåret: Bedste klatreklub i Danmark

Kolding Klatreklub kåret: Bedste klatreklub i Danmark

kolding_klatreklub_aarets_forening_i_dklaf

Kolding Klatreklub er kåret som Danmarks bedste klatreklub 2014. Kåringen sker på baggrund af klubbens rivende udvikling gennem de sidste år. Blandt andet voksende medlemstal, løbende udbygning af faciliteter, samt klubbens mange spændende aktiviteter for flere aldersgrupper, har været afgørende.

Kolding Klatreklub kan det næste år pryde sig med titlen som Årets Klatreklub efter de på Dansk Klatreforbunds generalforsamling fik overrakt den eftertragtede pris. Prisen tildeles hvert år til den klatreklub i Danmark, der har gjort sig særlig bemærket. Tidligere har store klubber som Århus og Nørrebro Klatreklub modtaget prisen, men i år blev det Koldings tur. Carsten Isaksen fra Dansk Klatreforbund fremhæver Kolding Klatreklub som et godt forbillede for andre klubber. ”Kolding Klatreklub har gjort en stor indsats for udvikling af aktiviteter til deres egne medlemmer, men de har også samlet og udviklet klubberne i hele Region Syddanmark med deres aktiviteter. Blandt andet står Kolding Klatreklub bag flere konkurrencer for regionens klubber for både junior- og seniorklatrere, samt organiseret erfa-møder på tværs af klubberne.

Prisen som årets klub blev modtaget af klubbens bestyrelsesmedlemmer Simon Lundsgaard og Lars Pedersen, der fik stående klapsalver under prisuddelingen. ”Det var helt vildt, at få klapsalver af de bedste klubfolk indenfor klatreforbundet”, siger Simon Lundsgaard og fortsætter, ”vi fik alle bifaldene, men vi er jo kun en lille del af Kolding Klatreklubs frivillig.” Prisen er et klatregreb lavet af svensk granit, hvor der er indgraveret teksten ”Årets Klub 2014”. ”Grebet skal op og hænge på vores klatrevæg, så prisen kan ses og bruges, når der klatres på vores væg”, fortæller Kolding Klatreklubs formand Jens Winbladh, der fortsætter, ”denne pris er til alle de frivillige i Kolding Klatreklub, der løfter klubben op på det niveau vi har i dag. Der er en fornøjelse at være formand for en forening med så mange frivillige ildsjæle. Uden dem var der ingen Kolding Klatreklub.”

Kolding Klatreklub forsætter sin udvikling i 2015. Blandt andet arbejder klubbens medlemmer på yderligere udvidelser af faciliteterne samt uddannelse af klubbens medlemmer. Særligt spændende bliver det, når klubben i oktober skal afholde DM i ruteklatring i samarbejde med Dansk Klatreforbund.

Kolding Klatreklubs Bestyrelse takker for prisen på vejene af klubbens medlemmer.